Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udvikling af EGU

18.10.10

Kategori: EGU og STU, Andet

 

UU Nordvestjylland får projektmidler ....

UU Nordvestjylland får projektmidler til udvikling af EGU.

UU Nordvestjyllland har på vegne af Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner modtaget tilsagn om midler fra Undervisningsministeriet og KL til udvikling af Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU). 

I svarbrevet fra KL og Undervisningsministeriet var følgende bemærkninger til udvælgelsen: 

I alt var der indkommet 35 ansøgninger, der alle var af høj kvalitet. Udvælgelsen er derfor foretaget på baggrund af grundige og vanskelige overvejelser. De kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen, svarer til de kriterier, der er beskrevet i udbudsmaterialet, herunder ansøgningens grad af nytænkning, ansøgningens tematiske ramme, målbarheden af resultaterne i projektet, ansøgningens grad af samarbejde på tværs af institutioner mv. Alle ansøgninger er blevet vurderet på samme måde ud fra samme kriterier.

Alle de projektbeskrivelser, der er bevilget midler til, gøres tilgængelige på www.kl.dk/egu.

Med bevillingen følger en række forpligtelser:

  • Aktiv deltagelse i netværksmøder samt andre projektaktiviteter.
  • Formidlingsindsats i forhold til resultater og viden fra projektet.
  • Bidrag til den samlede evaluering af "Sæt skub i egu! 2.0" samt effektanalysen af egu foretaget af Rambøll.
  • Kommunal medfinansiering i henhold til ansøgningen.
  • Aflæggelse af regnskab med projektledererklæring ved projektets afslutning med vedlagte bilag, der kan henvise til udgifter i forbindelse med projektet.
  • Resultatbaseret fokus i projektet.

I øvrigt henvises til udbudsmaterialet og den overordnede projektbeskrivelse for "Sæt skub i egu! 2.0"  -  se www.kl.dk/egu
 
Yderliger oplysninger kan fås ved henvendelse til

Bo Ravn
UU Nordvestjylland
mobiltlf: 2166 1965

UU-Nordvestjylland  •  Nørreport-Centret  •  Nørregade 58 2.th  •  7500 Holstebro  •  Tlf. 9664 3040  •  Mail uunvj@uunvj.dk