Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Elev i 9. klasse

I uddannelsesvejledningen i 9. klasse indgår: Orientering om ungdomsuddannelser, og tilmelding til ungdomsuddannelse eller 10. klasse i optagelse.dk.

Herudover vil der være tilbud om yderligere vejledningsaktiviteter til elever, der har behov for det (udvidet vejledning).

Orientering om ungdomsuddannelse

Alle elever får udleveret hæftet ”Ungdomsuddannelserne 2017” med en tilhørende forældrefolder. Hæftet giver et overblik over uddannelsesmuligheder efter 9. og 10 klasse, hjemmeside- og adressehenvisninger samt en oversigt over åbent hus arrangementer på uddannelsesstederne.

Fokuseret vejledning

I løbet af 9. klasse kan nogle elever blive tilbudt vejledningspraktikker, 1 uges frivillig brobygning til ungdomsuddannelse, samt ekstra vejledningssamtaler.

Tilmelding til ungdomsuddannelse eller 10. klasse

Forældre skal signere tilmeldingen til ungdomsuddannelse eller 10. klasse ved brug af NEMID nøglekortet. Tilmeldingen forgår elektronisk på www.optagelse.dk  og skal være foretaget senest 1. marts. Hent figur over gældende ordning her.

Uddannelsesparathed og aktivpligt

Alle elever skal vurderes uddannelsesparat ved tilmelding til ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Alle unge på 15-17 år har pligt til at følge en uddannelsesplan og skal være i gang med uddannelse, beskæftigelse eller andre aktiviteter, der sigter mod at blive parat til uddannelse.

eVejledning

Undervisningsministeriet har oprettet en eVejledning på internettet, hvor forældre og unge kan ringe, maile, sms’e eller chatte med en uddannelsesvejleder, - også aften og weekend: www.evejledning.dk og tlf.: 7022 2207.

UU-Nordvestjylland  •  Nørreport-Centret  •  Nørregade 60 2.tv  •  7500 Holstebro  •  Tlf. 9664 3040  •  Mail uunvj@uunvj.dk